ettonmindre.dk

Hvor Meget CO2 Optager Et Træ?

Skrevet d. 05. August 2020
Jumpstory

Træer og planter er på mange måder naturens CO2-støvsuger, som er med til at optage CO2 og rense luften, så de levende organismer på jorden kan få frisk luft.

Mængden af CO2 stiger, selvom der fra mange regeringer og organisationers side kæmpes for at reducere mængden af udledt CO2. Men hvor meget CO2 optager et træ?

Så meget CO2 optager et træ

Alle træer optager ikke samme mængde CO2. Træets sort og alder har en indflydelse på, hvor meget CO2 det enkelte træ optager.

For eksempel så optager et 20-årig bøgetræ 0,0205 ton CO2, mens en 20-årig rødgran optager 0,061 ton CO2. Jo ældre træet bliver, jo mere CO2 kan det optage.

Det kan være svært at regne præcist ud, hvor meget CO2 et træ kan optage, men tommelfingerreglen er, at et fuldt udvokset træ i gennemsnit kan optage, hvad der svarer til fem tons CO2.

I 2016 blev der i Danmark udledt, hvad der svarer til 31.786 tusinde tons CO2. For at kunne optage de 31.786.000 tons CO2 i Danmark, kræver det godt 6,4 millioner fuldt udvoksede træer.

Netop antallet af træer og skovenes forhold spiller ind i den globale kamp for at nedbringe CO2. Hvert år fældes der omkring 15 milliarder træer på verdensplan, hvilket vil sige, at man årligt reducerer den globale CO2-optagelse fra træer, med hvad der svarer til 2,5-3 gange den danske udledning af CO2.

Selvom træerne fældes og anvendes til for eksempel bygninger eller møbler, så fastholder træet den CO2, som det har optaget gennem årene. Det er først, når træet bliver brændt, at det atter udgiver den optagende CO2. 

Hovedreglen i bekæmpelse af CO2 er derfor: Jo flere træer, jo bedre.

Tak for støtten

Tak til Illums bolighus for deres støtte til dette indlæg. Find en flot bordlampe eller måske en ny designersofa hos Illums Bolighus. 

Næste indlæg
Klimazoner skal forstås på den måde, at vejret i bestemte områder eller zoner er det samme år efter år. Tager vi Danmark som eksempel, så har vi herhjemme ofte vestenvind, lidt frost om vinteren, en del regn hele året ru…
Klimaaftryk er et relativt nyt ord, ihvertfald historisk set. Det er et ord, der ofte bliver brugt i medier, debatter og ind over middagsbordet. Men hvad betyder det egentlig, og hvordan ser ens personlige klimaaftryk ud…
Der er rigtig mange, der bekymrer sig om klimaet. Og der er endnu flere, der hævder at de gør det. Mange prøver at kloge sig på vores klimas tilstand og udvikling, men kun et fåtal har rent faktisk styr på, hvad de snakk…
Vi er mange, der rigtig gerne vil spise lidt mere klimavenligt. Der er i samme ombæring også mange, der ikke er helt klar over, hvordan man egentlig gør dette. Skal man så slet ikke spise kød? Og hvad med fisk, grøntsage…
Du har uden tvivl hørt dem omtalt i medierne, hvor der tales om overholdelse eller køb og salg af CO2-kvoter. Det kan dog virke som et abstrakt begreb, for hvad er CO2 kvoter? CO2-kvoter er en ret til at udlede en beste…
Protester og demonstrationer for klimaforbedringer er ligesom politikernes fokus derpå blevet en markant mere fast del af hverdagen hos mange danskere og mennesker verden over. Men hvad kan man helt konkret gøre for at …
CO2-neutralitet får større og større fokus i samfundet - politisk så vel som hos den almindelige borger. Det afspejler sig i både lovgivningen, afgifterne og ikke mindst borgernes forbrugsmønster.  Det øgede fokus …