Hvad Er Klimavenlig Mad?
Vi er mange, der rigtig gerne vil spise lidt mere klimavenligt. Der er i samme ombæring også mange, der ikke er helt klar over, hvordan man egentlig gør dette. Skal man så slet ikke spise kød? Og hvad med fisk, grøntsager, ris og alt det andet? Hvad er godt, og hvad er skidt? I denne artikel vil vi forsøge at give en kort og præcis forklaring på, hvordan man kan spise mere klimavenlig mad.
Først og fremmest, så bør man begrænse sit indtag af kød. Her er det især det røde kød, der er skidt for klimaet. Dette betyder i praksis, at oksekød og lam er skidt. Kylling, kalkun og lignende er også skidt for klimaet, men ikke i lige så høj grad.
I stedet bør man fokusere på at spise lokale grøntsager, og meget gerne efter årstiden. Jo mere vi kan spise lokale råvarer, der ikke er kød, jo bedre.
Når det kommer til stivelse, så bør du altid vælge kartofler og pasta frem for ris. Ris har et markant større Co2 aftryk, sammenlignet med kartofler og pasta.
Det er også en god ide at drikke vand fra hanen, frem for sodavand, juice, flaskevand og andet. Det er i øvrigt ikke kun klimavenligt, men også et spørgsmål om sundhed.