ettonmindre.dk

Hvilket Juletræ Er Bedst For Miljøet?

Skrevet d. 02. December 2019
Canva

Juletræet er en inkarneret dansk tradition, der er dybt forankret i os. Juletræet er uden tvivl blevet synonym med den danske jul. Uden juletræ, bliver det aldrig rigtig jul, sådan mener mange danskere. Derfor vil de fleste være rigtig kede af, at skulle undvære deres juletræ.

Det giver sig selv, at det ikke ligefrem er den mest klimavenlige og bæredygtige handling at fælde et træ, blot for at have det stående i en måneds tid, hvorefter den er blevet kedelig og kasseres.

Det kan være svært at vide, hvad man egentlig bør gøre for at gøre det så miljøvenligt som muligt. Skal man købe plastik, der bliver genanvendt år efter år? Skal man gå ud i skoven og finde et træ? Eller skal man bare tage den helt traditionelle løsning, hvor man køber sit juletræ afhugget og indpakket hos den nærmeste forhandling.

Her får du en række råd til at vælge et mere bæredygtigt og miljøvenligt juletræ.

Ø-mærket

Nogle juletræer er mærket med et “ø-mærke”, der indikerer, at juletræet er økologisk. Det fungerer præcist ligesom man kender det fra fødevarer. Ved juletræer indebærer ø-mærket, at træet ikke er blevet behandlet med sprøjtegift, hvilket er godt for både naturen og miljøet.

Rødgran eller Nordmannsgran?

Langt de fleste danskere køber et juletræ af typen normannsgran, når de skal købe deres juletræ. Dog bør man, hvis man gerne vil tage det miljøvenlige valg, vælge rødgran i stedet. Rødgran kræver langt mindre sprøjtemiddel, og vokser naturligt i den danske natur.

En rødgran dufter også langt mere. Til gengæld er den som regel dyrere, ligesom at den er mere følsom overfor varme. Herudover bør man også bruge en fod med vand, hvis man gerne vil sikre sig, at den holder sine nåle.

Fairtrade

Såfremt du vil være sikker på, at juletræet er produceret under forhold, der både er bæredygtigt i forhold til naturen, miljøet og de mennesker, der står for produktionen, så skal du købe et Fair Tree. Som en bonus, så er alle træer i Danmark, der hører under kategorien Fair Trees, økologiske.

Plastik er ikke vejen frem

Mange tænker, at de ved at bruge et plastik træ, der blive genanvendt i flere år, er langt bedre end at købe rigtige træer. Dog viser det sig, at man skal bruge et plastik træ i minimum 10 år før det giver mening rent miljømæssigt.

Fakta om juletræer i Danmark

  • Der dyrkes cirka 11,5 millioner juletræer i Danmark om året, hvoraf godt 10 millioner bliver eksporteret, blandt andet til Asien og Mellemøsten.
  • 80 procent af juletræerne i Danmark bliver dyrket på landbrugsjord, imens de resterende 20 procent dyrkes i skove.
  • Kun fem procent af de træer, der dyrkes i Danmark, er økologiske.

Tak til Liams
Afslutningsvis vil jeg gerne sende et kæmpe tak til Liams, der via støtte har gjort denne artikel mulig. Du kan blandt andet finde en Sebra Dukkevogn derinde.

Næste indlæg
Webshops og e-handel har revolutioneret den måde, vi handler på, hvilket har medført markante ændringer i vores forbrugsvaner.  Som en del af denne digitale transformation er det vigtigt at overveje, hvordan disse …
Klimatilpasning er faktisk betegnelsen for et svar på de klimaændringer, man ser rundt om i Danmark og ikke mindst verden.Man kan selvfølgelig ikke fikse de klimaforandringer, der er, men udvikling af nye metoder eller t…
Overordnet set ligger det i selve ordet, hvad klimaforandringer er. Deler du ordet op, har det at gøre med, at der er forandringer i de klimaer, vi lever, men i den følgende tekst vil jeg forsøge at gøre dig klogere…
Klimazoner skal forstås på den måde, at vejret i bestemte områder eller zoner er det samme år efter år. Tager vi Danmark som eksempel, så har vi herhjemme ofte vestenvind, lidt frost om vinteren, en del regn hele året ru…
Klimaaftryk er et relativt nyt ord, ihvertfald historisk set. Det er et ord, der ofte bliver brugt i medier, debatter og ind over middagsbordet. Men hvad betyder det egentlig, og hvordan ser ens personlige klimaaftryk ud…
Der er rigtig mange, der bekymrer sig om klimaet. Og der er endnu flere, der hævder at de gør det. Mange prøver at kloge sig på vores klimas tilstand og udvikling, men kun et fåtal har rent faktisk styr på, hvad de snakk…
Vi er mange, der rigtig gerne vil spise lidt mere klimavenligt. Der er i samme ombæring også mange, der ikke er helt klar over, hvordan man egentlig gør dette. Skal man så slet ikke spise kød? Og hvad med fisk, grøntsage…