Sådan Håndterer Du En Markant Yngre Chef
Vores forventede levetid stiger markant i disse år, og utroligt mange nulevende personer forventes at leve længe nok til at opleve deres 100 års fødselsdag. Derfor er mange også nødt til at arbejde længere før de kan lade sig pensionere, og nyde deres otium.
Derfor er tiden, hvor ældre medarbejdere bliver sendt tidligt på pension, med et klap på ryggen og et guldur i hånden, forbi. Det vil fremover ikke være usædvanligt, at en arbejdsplads kommer til at beskæftige adskillige generationer.
Derfor er chancen for, at man i løbet af et langt arbejdsliv kommer til at arbejde for en markant yngre chef, eller kommer til at være chef for markant ældre medarbejdere, relativt høj. Dette scenarie kan for nogen være svært at håndtere, hvorfor vi i denne artikel vil give råd til, hvordan man undgår konflikter i sådan en situation.
Adresser elefanten i rummet
Står du foran en stilling, hvor du kommer til at lede en eller flere medarbejdere, der er adskillige år ældre end dig, kan du med fordel adressere dét, alle alligevel tænker.
Er der kun tale om en enkelt medarbejder, der er markant ældre end dig selv, kan du med fordel invitere vedkommende på frokost, hvor i åbenhjertet kan dele jeres tanker, forventninger og bekymringer vedrørende det kommende samarbejde.
På den måde, vil i forhåbentlig få en gensidig respekt for hinanden, og på samme tid etablere et stærkt fundament for en åben og konstruktiv arbejdsrelation.
Hvis du derimod skal lede adskillige medarbejdere, der er markant ældre end dig selv, kan du med fordel samle alle de implicerede, hvor du åbenhjertet anerkender, at de både er ældre og muligvis er mere erfarne, end dig selv.
Samtidig med, at du anerkender dette faktum, kan man samtidig udtrykke sin positivisme overfor dette, og pointere, at du ser frem til at kunne trække på så meget erfaring, også selvom det er dig, der er leder.
Undgå bitterhed
Skulle det ske, at en yngre medarbejder bliver valgt til en ledende stilling til fordel for dig, er det naturligt at opleve en eller anden form for bitterhed imod sin nye chef.
I dette tilfælde, er det vigtigt at huske, at det ikke er din nye leder, der har fravalgt dig. Ej heller gør det nogen gavn for din karriere at bære nag. Derfor bør du hurtigst muligt få håndteret den bitterhed, du eventuelt måtte have.
Hvis ikke man gør dette, er du næsten garanteret et akavet og ineffektivt samarbejde med din leder.
Tag imod vejledning
Selvom du muligvis både er ældre og langt mere erfaren end din chef, kan vedkommende højst sandsynligt stadig lære dig en masse.
Der er ingen skam i at tage imod råd fra personer, der er yngre end dig. Dét, vedkommende måske mangler i erfaring, har vedkommende måske i ny viden, der kan være med til at udvikle dine kompetencer.
Generelt anbefaler vi, at du respekterer din leder, lige meget om vedkommende er markant ældre, yngre eller jævnaldrende. Samtidig vil du få langt mere ud af at fokusere på det positive og mulighederne ved aldersforskellen, frem for de negative sider.
Tak til AvXperten
Tak til avXperten for deres støtte i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel. Hos avXperten finder du alt inden for av-udstyr, heriblandt lightning kabler.