3 Tips Til At øge Produktiviteten
Hvis ens medarbejdere er produktive, er chancen for at levere fornemme resultater ganske høje. Derfor bør enhver virksomhedsejer dykke ned i, hvordan og hvorledes produktiviteten kan øges. I denne artikel vil vi komme ind på 3 måder, hvorpå man ofte kan øge produktiviteten.
Langt de fleste mennesker bruger dagligt 7,5 timer på at arbejde samtlige hverdage. Det er dog ikke altid, at den relativt store mængde tid kommer til udtryk i dagens præstationer. Mange har nemlig udfordringer med produktiviteten.
Det er utopisk at tro, at man kan være effektiv i samtlige 7,5 timer. Det er der heller ingen, der forventer eller forlanger. Dog er der rigtig mange, som ligger på et effektivitetsniveau, der er væsentlig lavere, end hvad deres potentiale tilsiger.
Dine medarbejdere skal motiveres
Der er flere undersøgelser, der viser, at motivation er en nøglefaktor, når det kommer til produktivitet.
Derfor handler det ganske enkelt om at motivere sine medarbejdere og gøre dem sultne, men hvordan gør man lige det?
Det giver vi 3 bud på!
1) Skab gode fysiske rammer
Et godt arbejdsmiljø har stor betydning for, hvordan ens ansatte trives på jobbet. Der skal være hyggeligt og inspirerende. Naturligt lys er altid en fordel, da det får os i godt humør og gør os friske. Gør derfor, hvad du kan, for at dine medarbejdere bliver badet i den slags.
Derudover er det vigtigt, at ens medarbejdere har det nødvendige udstyr. Hvis dine medarbejdere har brug for mere end blot en skærm for at løse deres opgaver tilfredsstillende, skal du naturligvis sørge for, at at du fremskaffer dette.
2) Drik en masse vand
Det kan hjælpe ekstremt meget på ens produktivitet at drikke vand. Derfor skal man som virksomhedsejer sørge for at forsyne sine ansatte med en masse vand.
Faktisk er der lavet undersøgelser, der viser, at man kan øge sine ansattes produktivitet med hele 14 %, hvis bare man sørger for, at de drikker en masse vand.
Sørg meget gerne for, at vandet er let tilgængeligt og indbydende. En vandkøler er i den sammenhæng at foretrække.
3. Hav det sjovt
Det er ekstremt vigtigt for arbejdsglæden, at man har det sjovt på arbejde. Selvfølgelig skal man være alvorlige sommetider og arbejde for føden, men det er virkelig også vigtigt, at der stommetider jokes og pjattes.
Leger og gøgler man, øges kreativiteten også, og med øget kreativitet vil man sandsynligvis få lettere ved at løse en række opgaver.
Der er mange forskellige måder, hvorpå man kan bringe munterhed til arbejdspladsen. Herunder er et par konkrete ideer:
- Sjove teambuilding-aktiviteter, hvor man ser andre sider af hinanden og bliver bedre til at samarbejde.
- Escape Room
- Firmature
- Foredrag
- Teaterbesøg
- Hør musik
- Hvis arbejdet ikke kræver ekstremt meget koncentration, kan man måske høre musik eller radio i baggrunden. Det giver de ansatte endnu mere indhold til dagen, og musik og radio kan virkelig få en i godt humør.
- Indbyd til en personlig arbejdsplads
- Hvis vi mennesker skal knytte bånd til hinanden, skal vi lære hinanden at kende på et dybere plan. Man lærer kun et andet menneske at kende, hvis man tør åbne op. Dine ansatte er mennesker. Derfor skal du gøre det klart for dem, at det er helt okay at være det menneske, man er, på din arbejdsplads. Hvis alle tør bringe noget personlighed ind i virksomheden, vil der skabes tættere relationer hele vejen rundt, og det vil uden tvivl være gavnligt.