ettonmindre.dk

Studiejob Og Sociale Evner Vejer Mere End Karakterer

Skrevet d. 30. January 2019
Pexels

Ifølge en undersøgelse, hvor 754 virksomheder deltog, er et relevant studiejob, tilpasningsevne og sociale medier langt vigtigere end høje karakterer, når du som nyuddannet skal sikre dit første job.

Sidder du lige nu og stresser over, om du mon får en høj karakter for dit speciale, afhandling eller bachelor opgave? Det behøver du måske slet ikke.

De danske arbejdsgivere læser nemlig kun dit eksamensbevis hurtigt igennem, men nærlæser i høj grad din online profil og erfaringer fra “det virkelige liv”.

Faktisk er det kun seks procent af de adspurgte virksomheder, der mener, at karakterer er det vigtigste parameter hos potentielle medarbejdere.

Hele 73 procent mener, at et relevant studiejob er langt mere afgørende.

Sådan lyder resultatet af en rekrutteringsanalyse, der blev foretaget af Ballisager, hvor hele 754 danske virksomheder deltog.

Resultatet af undersøgelsen bliver bakket op af Anne Horsager, der er leder af CBS Careers. Hun uddyber, at det i højere grad er virksomheder med et meget stort rekrutteringsgrundlag, der stadig vægter karakterer meget højt.

“De fleste danske virksomheder fungerer ikke sådan længere, og sådan bliver det heller ikke i fremtiden. Det handler i højere grad om at have ansatte, der er tilpasningsdygtige og effektive, hvilket ikke nødvendigvis er dem, der får de højeste karakterer,” udtaler Anne Horsager.

Sociale medier er afgørende

Samme undersøgelse viste også, at 67 procent af virksomhederne bruger LinkedIn til at screene potentielle medarbejdere.

Til denne statistik uddyber Anne Horsager endnu en gang:

“Det er en klar fordel, hvis man har brugt tid på at udforme en god LinkedIn-profil og samtidig lavet en meget målrettet ansøgning. Rigtig mange virksomheder fortæller os, at de benytter sociale medier i forbindelse med rekruttering, og vi ved, at de i høj grad vil se, at kandidaterne kan andet end at studere,” udtaler Anne Horsager

Selvom karakterer altså ikke er det vigtigste, når du skal sikre dig dit første job, er det også vigtigt, at dine karakterer ikke er meget lave, mener Anne Horsager.

“Hvis dit gennemsnit ligger nede omkring 2, kan det være et problem. Selvom du har opbygget en del erhvervserfaring samtidig med studiet, eller været meget aktiv i studiemiljøet, er det stadig vigtigt at vise, at man er så fagligt dygtigt, at man kan bestå sin eksamen på et nogenlunde niveau,” Udtaler Anne Horsager.
Næste indlæg
Klimakompensation, også kendt som CO2-kompensation eller klimaneutralitet, er en praksis, der sigter mod at reducere eller opveje de klimagasser, der udledes som følge af menneskelig aktivitet. Menneskelige aktiviteter s…
Om atomkraft er godt for miljøet, handler i bund og grund om en enkelt ting. Nemlig, om det går galt. Det er nemlig her, at den helt skelsættende forskel ligger. Går der intet galt, så er det noget nær den perfekte energ…
Mange studerende har overraskende svært ved at finde et fedt studiejob, der er relevant, udfordrende og spændende. Dette skyldes i høj grad, at stort set alle studerende har et stort ønske om at få sådan et job, men der …
At holde en sund og velfungerende balance mellem sit arbejdsliv og privatliv, kan være en kæmpe udfordring. Ofte hænger det sådan sammen, at man har svært ved at prioritere sin fritid og privatliv, uden at gå på kompromi…
Når du modtager en mail, et opkald eller en SMS om, at du bedes møde op til en jobsamtale, fordi din potentielle arbejdsgiver med interesse har læst din ansøgning, så er du sluppet igennem det første nåleøje. Med hvad …
Vi skriver blandt andet for at give inspiration til et bedre arbejdsmiljø. Vi elsker dog at finde gode idéer udefra, og vi har blandt andet set filmen The Internship, som foregår på en af Googles arbejdspladser. Busines…
Hos ét TON mindre, er vi stor tilhænger af, at man kommer væk fra skrivebordet, og laver nogle andre aktiviteter på en 8 timers lang arbejdsdag. Vi har fundet fem gode forslag til aktiviteter i kantinen eller andet aktiv…